Tinglutiprisen 2018/19

Tinglutiprisen 2018/19

                                                       TINGLUTIPRISEN

Prisen indstiftedes efter Tinglutis grundlægger Ejnar Kampps død i januar 2007.
Den bliver uddelt af Tingluti Publikationsfond som en anerkendelse til en person, eller en initiativgruppe, der gennem sit virke inspirerer, igangsætter og formidler folkemusikalske udfoldelser i Danmark.

Tinglutiprisen på 10.000 kr. uddeltes i år for både 2018 og 2019.
Overrækkelsen fandt sted i forbindelse med Danish Music Awards Folk/World’s gallafest på spillestedet Alice, Nørre Allé 7, København den 10. november 2019.


                                                 HENNING LAURENT-LUND

Som den ene prismodtager i år valgtes HENNING LAURENT-LUND, København, i musikerkredse også kaldet ”Fløjte-Henning”, som om nogen fortjener prisen som en anerkendelse af sit trofaste arbejde for folkemusikmiljøet i specielt København, som jo også var Tinglutis hjemsted.

Henning, som oprindelig er uddannet svagstrømsingeniør, er vide kendt i spillemandskredse. Han har været meget lokalt engageret på Nørrebro. Udover at være aktiv med fløjte- og citarspil har han været hovedaktør og udgiver af ”Folkets Hus Spillefolks nodesamling”.
Som mangeårig aktiv fløjtespiller har man kunnet møde ham på utallige folkemusikfestivaller i Danmark og Sverige.

For dette store engagement for folkemusikken igennem mange år fortjener Henning Tinglutiprisen 2018/19 på 10.000 kr.


                                        FONDEN FOLKEMUSIKARKIVET HOGAGER

På vegne af Fonden Folkemusikarkivet Hogager (link) var ARNE SKOU og GUNNER FRIIS, Rebild, mødt op for at modtage prisen ved Danish Music Awards Folk/World’s gallafest.

Rebild Spillemandsmuseum tæt ved de smukke Rebild Bakker arbejder en lille gruppe frivillige ildsjæle med at indsamle og digitalisere de mange, mange tusind timers optagelser af spillemandsmusik og andet, de har indsamlet, hovedsagelig på spole- og kassettebånd.
Arkivets indhold er primært lydoptagelser fra perioden o. 1950 – 2017 ff., med spillemænd, visesangere og fortællere, og dermed en bred dokumentation på traditionel dansk musikalsk folkekultur. Nodebøger, fotos og bibliotek har et provenu, der rækker langt tilbage i tiden, med de ældste dele fra starten af 1800-tallet.
Optagelserne bliver registeret, katalogiseret og digitaliseret for at vores nuværende og kommende generationer kan få glæde af den enormt skat.

Tingluti Publikationsfond ønsker at påskønne dette arbejde ved at tildele Fonden Folkemusikarkivet Hogager Tinglutiprisen 2018/19 på 10.000 kr.

Se også under "Set & Sket"